Hej, jeg er Jonathan L.
Jeg hedder Jonathan Løw og er en passioneret og værdidreven serie-iværksætter, foredragsholder og bestsellerforfatter. Jeg holder foredrag om bl.a. kunstig intelligens (AI i praksis), arbejdsglæde og om at brænde for noget uden at brænde ud (stress). Min professionelle baggrund - Har startet 4 vækstvirksomheder indenfor digitale medier, AI og tech - Har skrevet 7 bøger om AI, innovation og ‘at lytte højere’ (Listen Louder) - Har startet podcasten EXTRAORDINARY, hvor jeg har jordnære samtaler med gæster som Svend Brinkmann, Lea Korsgaard, Seth Godin m.fl. - Har co-foundet Sprout som sælger verdens første blyant, der kan plantes og blive til krydderurter (kunder som Michelle Obama og Richard Branson) - Har co-foundet engodsag.dk, som havde kunder i 8 lande og skabte et globalt browser-plugin, der blev installeret på alle HP-computere i Europa - Har co-foundet JumpStory, der byggede generativ AI indenfor fotos & video - Er tidligere kåret som stifter af Årets IT-virksomhed (Computerworld) - Er udpeget som ét af Danmarks 100 mest lovende ledertalenter (Berlingske) - Har været digital chef hos Indeks Retail (Bog & idé) - Har været investeringsansvarlig i startup-fonden Accelerace - Har været næsformand i Dansk Iværksætter Forening - Har flere gange været ramt af alvorlig stress, hvilket to gange har ført til en svær depression. Jeg har valgt at være åben omkring dette. Jeg tror helt grundlæggende på, at vi som mennesker bliver både mere succesfulde, motiverede og lykkelige ved at lytte højere. Denne tro på ‘at lytte’ – uanset om du arbejder med HR, ledelse, forretningsudvikling, kommunikation, innovation eller iværksætteri – har jeg valgt at kombinere med min egen meget praktiske tilgang til verden og virkeligheden. Resultatet er Listen Louder, hvor jeg via foredrag forsøger at bidrage til, at både små og store organisationer bliver endnu mere motiverede, forandringsskabende, lydhøre og generelt trives bedre.